Sidste spil er vi i 6 klør med spar konge i udspil. Spar taber og en mulig hjerter taber?
Løsning som så mange gange før: squeezning. Her squeezes ruder og spar. Træk trumf og spil ruder. Double guard squezze. Som det ses i spillet kan hverken vest eller øst holde farverne.Tak for interessen. Hvis du har gennemført alle 180 spil håber jeg at have givet lidt lærdom og forståelse hvordan næsten umulige bridgeopgaver kan løses med lidt snilde. Ind i mellem møder jeg bridge spillere, der umulig kan forstå hvordan der er vundet udgange og slemmer uden at der har været svigt af kulør og andre uregelmæssigheder undervejs.
Man kan kun blive bedre til spillet ved at øve sig. Hvis du ønsker bridge mate spillet 2000 kan du sikkert stadig købe det på nettet, selv om det efterhånden er over 15 år gammelt. Det er sikkert også muligt at tilkøbe sig flere opgaver. Disse som jeg havde var alle A spil.
Bemærk! En stor del af videoerne er forsynet med reklamer. Det stammer ikke fra mig, men da jeg har brugt underlægningsmusik, bliver ophavsrettigheder betalt via reklamer. Videoer er ikke offentliggjort, men skjult. Links kun fra denne side og oversigten. Lad være med at dele på facebook og lignende.
Vi ses næste gang omkring bridgebordet, hvor du ikke behøver at frygte mig. Jeg har sikkert glemt de fleste spil når det går løs.
smiley
Jeg startede med at indtale bridgespil for mere end 4 år siden, så det har været et længere forløb og projekt, som jeg har moret mig med. Juleferien 2015 gik dermed smadder hurtigt. En tak til Torsdags Bridge medlemmer, hvor nogle desværre har fået op til 50-60 info mails hvergang et indlæg blev offentliggjort. De fleste har jeg dog haft adgang til at slette koden for mailinfo. Det kan være jeg står til verbale tæsk når vi mødes igen i det nye år 2016.
Kan være jeg vil komme med flere undervisnings videoer fremover. Det vil tiden vise.
Mange jule og nytårs hilsner fra Jens Lundberg