Blog Image

Vlog

Video bridge spilføring

På grundlag af 180 spil med Bridge Master 2000, har jeg kommenteret og vist spillene. Level 1-5 med spil 1-36. Efterhånden som vi går fremad i level bliver spillene selvfølgelig sværrere, men tag dem som en udfordring. Kategorier er typer af spilleteknikker. Du kan se video med fuld skærm eller via you tube. Husk lyd. Håber du vil få glæde af at følge spillene.

Level 4-33. Spil 141

trumf cup Posted on tors, december 24, 2015 14:59

I dagens spil skal vi hive 6 hjerter hjem. Efter udspillet tælles tabere. Ruder taber og en mulig trumftaber, hvis de sidder 4-1 imod, hvilket de naturligvis gør i ny og næ.
Efter trumftagning, hvor vest endnu har hjerter bonde, spilles spar og klør til trump.
Til sidst spiller vi fra hånden til bordet og konstaterer at vest ikke følger med. Han tager heller ikke sin mestertrumf, da vi bare lægger lavt fra bordet. Da vi således får udnyttet alle vore trumfer, vindes der alligevel 12 stik.
Makker får helt tårer i øjnene og i pausen takker højlydt spilfører for det smukke gennemførte spil.



Level 4-32. Spil 140

elimination Posted on tors, december 24, 2015 14:48

I dagens spil skal vi forsøge at vinde udgangen 4 spar. Efter udspil tælles tabere op. Det ser ud til 2 hjertertabere og 2 rudertabere, hvis det sidder uheldigt. Det skal man altid regne med. Efter trumptagning, kun 3 trumfer ude, spilles på elimination. Klør og hjerter spilles fri. Dernæst en lille ruder fra hånden til bordet. Vest stikker den og vi lader den gå. Ser at ruderne sidder 4-1 imod, så det var en klar fordel. Nu skal vest spille videre rudere op i gavlen. Dermed indkasserer modspillet kun 3 stik (2 hjerter og 1 ruderstik) og sejren er vor!



Level 4-31. Spil 139

farve kombination Posted on tors, december 24, 2015 14:39

Dagens indlæg omhandler farve kombination. Vi er i 4 spar. Efter udspil tælles tabere op. I trumf ser det ud til 2 tabere (konge og dame) samt en hjertertaber. Det skal nok passe at trumferne sidder 4-2 imod, så det gør det svært at komme hjem til sidst at tage klørene, men der er en teknik, der kan anvendes. Følg med i spillet og se hvordan?!



Level 4-30. Spil 138

elimination Posted on tors, december 24, 2015 14:31

6 NT. Kun 9 topstik. Hvordan spilles denne? Først en lille ruder op til en tophonnør, hvis ikke vest stikker den. Dernæst elimination af spar, hjerter og klør før knibning i ruder. Efter at have kigget grundigt efter hvad der er kastet af på farverne udledes at vest har ruderlængden. Derfor først ruder konge hjemme og dernæst knibning op til ruder bonde. Vest tager sig hurtigt af ruder konge med sit es og må spille tilbage i ruder til gaflen. Summa sumarum 12 stik er skrabet sammen og slemmen er i hus!



Level 4-29. Spil 137

squeeze Posted on tors, december 24, 2015 00:43

6 NT. 11 topstik. Squeeze vest for spar og klør. Vest holder spar og kaster klør. Vi kan til sidst spille op til klør 10, hvor vest stikker for med klør bonde. Må herefter spille spar og rest på bordet.



Level 4-28. Spil 136

squeeze Posted on tors, december 24, 2015 00:36

6 spar. Uha, en mulig klørtaber med knibning, der går galt og 2 ruder tabere. Slemmen bliver ikke let. Men vi kan udnytte at vest har meldt ind med 2 rudere og dermed har han 6 i denne farve. Han kan squeezes i klør og ruder. Det viser sig at han vælger at gardere klør konge og kaste ruder. Vi sætter ham ind på den sidste ruder og han er nødt til at spille op i spilførers gaffel på hånden. JUHU 12 stik.



Level 4-27. Spil 135

elimination Posted on tors, december 24, 2015 00:29

6 NT skal vindes. Topstik (2+1+4+4)= 11. Det tolvte kan komme fra knibninger med spar eller hjerter. Begge knibninger går galt, hvad så? Jo, som vi har lært tidligere ved elimination af begge minorfarver, tvinges vest at spille op i en af gaflerne på spilførers hånd. Bemærk at ruder konge lige skal gemmes på bordet, så der kan opnås indgang til den rejste spar.
Se videoen her: